Forbruger reaktorer store mængder elektrisk energi under drift?

Fra perspektivet af elektriske komponenters egenskaber og driftsprincipper udviser reaktorer ekstremt lavt strømforbrug under normale arbejdsforhold og falder ikke ind under kategorien udstyr med højt energiforbrug. Dagligt driftsenergiforbrug kan ses bort fra og vil ikke medføre væsentlige stigninger i systemets strømforbrugsomkostninger, hvilket er en af ​​kernefordelene bag den udbredte anvendelse af reaktorer i kraftsystemer. Som rene induktive energilagringskomponenter i modsætning til resistivt strømdissiperende udstyr lagrer og frigiver reaktorer magnetisk feltenergi i stedet for at forbruge elektrisk energi til at udføre arbejde. Under normale vekselstrømsforhold udveksles det meste af elektrisk energi gensidigt mellem reaktorer og elnet uden at blive omdannet til termiske tab.
Normalt energiforbrug for reaktorer stammer udelukkende fra to grundlæggende tabskategorier: viklingskobbertab og jern-kerne-jerntab. Kobbertab refererer til mindre termisk tab genereret af ledningsmodstand, når strømmen passerer gennem kobberviklinger; tabsstørrelsen er proportional med kvadratet af belastningsstrømmen. Jerntab omfatter hysteresetab og hvirvelstrømstab produceret af jernkerner udsat for vekslende magnetiske felter, bestemt af materialet og forarbejdningsteknikkerne for siliciumstålplader med jernkerne. I øjeblikket anvender reaktorer i kraftsystemer iltfri kobberviklinger med høj renhed og siliciumstålplader med høj magnetisk ledningsevne med lavt tab med sofistikeret håndværk, som i høj grad begrænser grundlæggende tab.
Ifølge målinger af praktiske driftstilstande udgør det samlede normale driftstab for konventionelle tørtype- og olienedsænkede reaktorer kun 0,3 %-1 % af den samlede driftseffekt for tilsvarende kraftsystemer. En reaktor med en nominel kapacitet på 1000 kVA forbruger kun 3-10 kilowatt-timer i timen under normal drift. Sammenlignet med systemets samlede strømforsyningskapacitet er dets energiforbrugsandel minimal. Når reaktorer fungerer under ubelastede forhold, er strømmen minimal, og energiforbruget falder yderligere. Maksimalt normalt tab forekommer udelukkende under nominel belastningsdrift uden ugyldige fænomener med højt energiforbrug.
Kraftige stigninger i reaktorenergiforbruget finder kun sted under fejl eller unormale arbejdsforhold, og et så højt strømforbrug indikerer uregelmæssigheder i udstyret snarere end normal drift. Den første unormale tilstand er overbelastningsdrift. For høj netspænding eller belastningsstrøm driver jernkerner til magnetisk mætning, hvilket kraftigt forstærker hysteresetab og hvirvelstrømstab, hvilket resulterer i alvorlig opvarmning af udstyr og multipliceret energiforbrug. Den anden betingelse er ældning af udstyr og fejl. Ældret viklingsisolering, lette kortslutninger mellem svingene og rustne eller løsnede siliciumstålplader med jernkerne øger modstanden og magnetisk lækage og udløser unormale tab. Den tredje betingelse er uoverensstemmende arbejdsforhold. Underdimensionerede reaktorer, der kører kontinuerligt ved fuld eller overbelastning, forbliver i en kritisk mætningstilstand med vedvarende højt energiforbrug.
I mellemtiden kan driftsstatus direkte afspejle, om energiforbruget er normalt. Normalt fungerende reaktorer har kun en lille temperaturstigning, med stabil skaltemperatur og ingen overophedning. Hurtig temperaturstigning, skoldende varme overflader, drastisk intensiveret støj og unormal skabstemperatur signalerer generelt unormalt energiforbrug. Under drift og vedligeholdelse, så længe korrekt typevalgsmatchning og daglige inspektioner implementeres for at undgå overbelastning, ældning og fejlbetjening, forbliver reaktorenergiforbruget på et ekstremt lavt niveau og vil ikke have åbenlyse indvirkninger på energisystemets energiforbrug og energiudnyttelsesomkostninger. For at konkludere, er reaktorer et lavt energiforbrug, højeffektivt hjælpekraftudstyr, og der er ingen grund til bekymring med hensyn til strømforbrug under normal drift.